Kategorier

  

Tilbyd et gavekort

    

Xocolatl

Xocolatl

I hjertet af den historiske sønderjyske by, Christiansfeld, finder du Brdr. menighedens honningkagebageri fra 1783, hvor chokoladen med det svære navn, Xocolatl, i dag produceres. På samme adresse produceres også de ikoniske og præmierede honningkager efter E. Achtnicht’s originale opskrifter der har været med til at sætte Christansfeld på landkortet.

 

Xocolatl er en lille chokoladefabrik med et stort hjerte og store ambitioner der drives frem af jagten på den sublime smag og en klokkeklar ambition om at levere Danmarks bedste chokolade. Den lille fabrik forsøger at kombinere harmoni og intensitet i deres sortiment af chokolader og leverer alt, hvad hjertet begærer: lige fra fyldte chokolader til dragerede mandler og chokoladefrøer.

 

Og det er såmænd ikke bare tom snak, når de snakker om sublime og unikke smagsoplevelser hos Xocolatl. Hos den lille producent foregår der nemlig en nøje udvælgelse af den helt rette rå chokolade til de enkelte fyldte chokolader. De rå chokolader har nemlig forskellige smagsnoter afhængig af dyrkningsområde, og derfor hentes der kakaobønner fra mange forskellige steder i verden, f. eks Ghana, Den Dominikanske republik, Equador og Madagascar.

En chokoladeoplevelse ud over det sædvanlige

Xocolatl er chokolade der er produceret med det formål at sikre chokoladeelskeren en smagsoplevelse ud over det sædvanlige. Og selvom det måske lyder som en kliché, sikrer den særlige udvælgelse af råvarer og den eksklusive kvalitet, at oplevelsen rent faktisk bliver noget helt særligt. Det er noget der er svært at forklare, men som enhver bør unde sig selv at prøve!

 

Det store arbejde og de konstante bestræbelser på at udvikle nye smagsoplevelser er da heller ikke gået upåagtet hen. Det er f. eks blevet til flere DM-titler i chokolade, en imponerende 4. plads ved den berømte internationale chokoladekonkurrence, Belgian Chocolate Awards i Bruxelles, og 4 gange sejre i chokoladeselskabets årspris i kategorierne “chokoladebar” og “fyldte chokolader”.

 

Det er den store faglige kunnen, den årelange erfaring og de suveræne råvarer der sikrer den unikke smagsoplevelse for enhver der sætter tænderne i chokoladerne. Xocolatl er kort sagt chokolade for dig der ønsker en chokoladeoplevelse der er noget ud over det sædvanlige og som er produceret med hjerte og passion. Nyd!