Kategorier

Chokolade


Du kan næsten regne det ud, men hos Aakjær elsker vi selvfølgelig chokolade meget højt!

 

Derfor har vi valgt at udbyde et bredt sortiment fra de absolut bedste og dygtigste chokoladeproducenter i Danmark, så vi kan tilfredsstille de flestes chokoladebehov og dele vores chokoladeglæde med dig!

Chokolade er en fantastisk størrelse!


At bide et stykke af et chokoladestykke og føle det smelte på tungen kan være en næsten overjordisk oplevelse.


Chokolade har nemlig ikke færre end 1500 forskellige aromaer og kan smage af frugtig og kraftigt, sød eller som citron eller alkohol osv. osv... Og den uimodståelige cremede konsistens gør blot oplevelsen endnu mere magisk!

 

Chokolader fra de bedste danske producenter

Xocolatl er  en kompromisløs chokoladeproducent der har produktion i Brdr. Menighedens legendariske honningkagebageri i Christiansfeld anno 1783. Det er den passionerede Michall Lentz der er bag roret som chocolatier og som hurtigt har etableret sig som en af Danmarks absolut dygtigste chokoladeproducenter.

Xocolalt jagter den eksklusive og unikke smagsoplevelse i hver eneste af sine fyldte chokolader og indhenter derfor rå chokolader fra mange forskellige leverandører, så han kan få de helt rette smagsnoter frem i sine chokolader.

Hos Xocolatl er der ikke plads til kompromisser - kun perfektion!

 

Chokolade-Fabrikken i Skanderborg byder på den ægte gammeldags og håndlavede chokolade.

Det er ekstremt få steder i Danmark (ja, hele verden), hvor der kæles så meget for chokolade som på chokoladefabrikken i Skanderborg.

Her er alle chokolader baseret på gamle opskrifter fra 1920'erne som kombineres med nye smagskombinationer for at give chokoladeelskeren en helt særlig smagsoplevelse.

 

Temper Chokolade i Ribe er nyeste skud på chokoladestammen i Danmark.

Nøglen er ingredienser med høj kvalitet og med den rette håndtering, er det muligt at skabe noget bedre end udgangspunktet.  Dette er tanken bag Temper chokolader, hvor kombinationen af råvarer, smag, tekstur og udseende er gennemtænkt ned til mindste detalje.

 

Aalborg Chokoladen er eksklusivt dansk håndlavet chokolade kreeret af John Aslak Jensen der oprindeligt er uddannet kok og tjener, men da han i 2006 fik mulighed for at overtage Aalborg Chokoladen, slog han til..

Råvarerne er udvalgt med stor omhu og chokolade, trøffelkugler, petit four, pralineer, marcipanstænger, konfekt og mange flere produkter er fremstillet efter egne opskrifter, der blandt andet er gået i arv, tilbage fra 1934, fra et af Aalborgs fineste konditorier.

 

Nuts n' More er for dig der er helt vild med nødder, mandler eller lakrids der er overtrukket med chokolade, eller sukkerristet som de klassiske brændte mandler. 

For Nuts n' More er en nød ikke bare en nød: Mandler er af typen Valencia, fra Spanien, (de samme mandler som Summerbird chokolade laver deres marcipan lavet af). De er blandt de bedste mandler man kan få. Hasselnødder kommer fra Georgien, der har et rigtig godt klima for hasselnødder. Cashew nødder får vi fra Vietnam. Vores Pekan nødder kommer fra USA. Pistaiche nødder kommer fra Iran. Peanuts kommer fra USA eller Kina. 

 

De kulørte kugler er klassikere i sortimentet, fyldt med: Crisp - karamel - kaffe - nougat - mint  - jordbær - lakrids  - karamel/havsalt og der er flere på vej. Sammen med Lakridseriet og æsker med fyldte chokolader udgør de vores sortiment af spændende produkter fra PR Chokolade i Kolding

 

Vi har noget at have begejstringen i.
Siden starten i 2006 har chokolade haft en helt særlig plads i vores hjerter (og ganer).

 

Vi har deltaget i en lang række kurser hos vores gode leverandører, bla.a hos Chokolade Fabrikken i Skanderborg, hvor en hel dag med marcipan, nougat og chokolade er utroligt lærerigt. 

 

I 2008 og 2016 besøgte Bo Valrhona i Frankrig, og brugte to dage på L'Ecole du Grand Chocolat der er en af verdens fineste chokolade skoler. Her deltog Bo i en række møder med ledende medarbejdere hos Valrhona, udover at være i køkkenet med hænderne dybt begravet i chokoladen.

 

I 2013 gik turen til Brasilien og Atlantic Rainforrest for Bo, da han sammen med Chokolade Compagniet besøgte AMMA i denne fantastiske del af Brasilien. AMMA er en lille økologisk producent, der vil genskabe respekten og æren om chokoladen fra Bahia provinsen. På turen kom Bo helt tæt på chokoladen, både igennem ture i plantagerne, gennemgang af fermenteringen af de rå bønner, til ristning og cocherering af chokoladen. 
Hele turen var i selskab med Dieggo der er hovedmanden bag AMMA og hele projektet omkring genskabelsen af forfædrenes lange tradition for kakao og chokolade. 

 

Kig forbi butikken i Strandbygade, der er meget ofte spændende nye produkter på hylderne.