Portvinstyper
Portvinstyper
"portvin er rød"! Som udgangspunkt er god portvin rød portvin.
Lys portvin er
en gammel portvin, som med årene har mistet farven.
Ruby og Tawny: Der er ingen væsentlig kvalitets- eller
aldersforskel mellem de to
typer. De har begge ca. 3 års lagring. Betegnelserne angiver blot
to forskellige stilarter.
Ruby er mørk, mere frugtrig og krydret og er
lagret på meget store fade.
Tawny er lysere og er lagret på både store og
mindre fade, er knap så kraftig, mere oxideret og lidt blødere.
Tilsammen udgør basistyperne Ruby og Tawny næsten 95 % af den
totale produktion af portvin.
Lagrede Tawny typer:
Her skelner man mellem Old Tawnies ( herunder Colheitas og
blendede Tawnies ),
som er decideret fadlagrede, Vintage og lignende, som man
"typemæssigt" kan
kalde flaskelagrede. Det er først nu, begrebet "Tawny" siger noget
om kvalitet
og har en betydning, der rækker ud over ren markedsføring.
Blandings-tawnies: 10 Years Old, 20…, 30 Years Old og "Over 40
Years Old", er
decideret fadlagrede vine, som først tappes, når de skal sælges.
Tapningsåret
fremgår af etiketten. De er "lyse portvine" med store
kvalitetsforskelle. Portvins
i typerne 10, 20 og 30 Years Old angiver gennemsnitsalderen i
blandingen. Over
40 Years Old betyder, at den yngste portvin i blandingen er 40 år
gammel!
Colheita betyder både "høst" og "årgang". Colheita er en Tawny fra
én bestemt
årgang, som skal lagres i mindst 7 år på fad. Den har to årgange
på etiketten:
høståret og tapningsåret.
Colheitas er i princippet drikkemodne, når de tappes og udvikler
sig ikke videre på flasken. Som regel bliver Colheitas først for
alvor karaktérfulde, når de har fra 8-9
års fadlagring på bagen....
Lagrede Ruby typer:
Vintage er en topportvin fra en enkelt fremragende høst, udvalgte
marker og
druesorter. Efter manges mening det bedste man kan få, men først
og fremmest
helt anderledes end Tawnies.
Disse tappes efter ca. 2 år på fad (ofte ca. 15 mdr. efter høsten,
men inden 1.
juli i tredje år efter høsten ). De er mørke, tætte og
ekstraktrige med en vældig rigdom af duft- og smagsnuancer. Det er
ikke hvert år, alle portvinshuse "erklærer" vintage. Nogle år er
slet ikke vintage-år. Det er overvejende her, husenes kamp om
prestige står. Vintage kan drikkes i deres ungdoms voldsomhed, men
de bliver først "modne" efter 20-30 år. Vintage Port oparbejder
altid bundfald med alderen.
Late Bottled Vintage - LBV er ikke en vintage, som navnet på
forvirrende vis antyder. Man efterstræber dog at skabe en
vintage-lignende vin af god kvalitet og nogle huse kan lave
"traditionelle" LBV´er, som godt kan tage kampen op med en Vintage.
Vores Quinta do Pego LBV 2003 er et eksempel på den sidstnævnte
type.
Late Bottled Vintage bliver tappet efter 4-6 års fadlagring
(bliver de 7 år på fad bliver vinen for fadpræget og bliver måske
for tawny-agtig). LBV er altid fra én bestemt årgang og etiketten
angiver både høståret og tapningsåret.
Nogle LBV´er er ufiltrerede og har alm. korkprop og vil oparbejde
bundfald,
mens andre (med vrideprop) næsten ikke oparbejder bundfald og
derfor er
"serveringsklare" efter åbningen.
Pris .00 DKK